Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Varm atmosfære med fokus på trivsel og fællesskaber

Trivsel sker i de tætte relationer

Tætte relationer er omdrejningspunktet i vores dagligdag. Vi prioriterer samværet med børnene ved at fordele os i små grupper med få børn og 1 voksen. Det sikrer tryghed og ro til fordybelse.

Hvert enkelt barn er unikt og hos os er der plads til forskellighed. Vi står på, at børn udvikler sig i forskellige tempi og med forskellige forudsætninger. Derfor møder vi dit barn, hvor det er og understøtter barnets trivsel, læring, udvikling og dannelse.

En varm og ligetil atmosfære vægtes højt – det skal være rart at være barn og forælder i Provstejorden.

Måltidet er mere end mad

Hjemmelavet, varieret, økologisk og sund mad symboliserer vores madordning for både vuggestue og børnehave.

Mad-mod kommer ikke af sig selv. Vi serverer hver dag varierede retter, der udvikler dit barns madglæde. Derfor opfordres barnet altid til at smage på forskellige madvarer i sit eget tempo. 

Fællesskabet ved bordet er vigtigt, da det samler os og giver mulighed for at børnene kan spejle sig i hinanden. Vi ønsker at skabe en god stemning som fremmer lysten til at være sammen om maden.

Fakta om Provstejorden

Vi er en mindre integreret daginstitution med en normering på 12 vuggestuebørn og 20 børnehavebørn.

Der er ansat 5 faste pædagogiske medarbejdere, 1 pædagogstuderende, 1 køkkenansvarlig, 1 frivillig og 1 pædagogisk leder – se mere under fanen ”Kontakt”.