Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Fødselsdag er en særlig dag

Holdningen til mad og fejring af fødselsdage

I Aalborg kommune arbejder vi med en måltidspolitik, der blandt andet sikrer at børns indtag af sukker i institutionerne begrænses.

Det betyder rent praktisk, at vi ikke modtager slik, kage, is osv. hjemmefra i forbindelse med dit barns fødselsdag.

Se nedenfor, hvordan vi gør 😊

De yngstes fejring

Vuggestuens børn fejres med et fint pyntet langbord, hvor der er plads til alle. Vi synger en fødselsdagssang – dén med instrumenterne – og når dit barn kan, vælger det selv, hvilke instrumenter vi skal spille på. De understøttes af billeder.

Vores kostfaglige medarbejder anretter et fint frugtfad med en lille overraskelse, som vi spiser sammen på stuen til formiddagsmad.

De ældstes fejring

Børnehavens børn fejres på nogenlunde samme måde som i vuggestuen – dog i en lidt udvidet model.

Til samling fortæller vi et eventyr, som dit barn selv vælger. Vi synger fødselsdagssang og dit barn får lov til at sidde i fødselsdagsstolen.

Til eftermiddagsmad serveres en lille bolle med glasur eller en slikkepind eller en chokoladekiks, som dit barn må dele ud til de andre børn.